RENOVERING

REPARATION OG NYBYGNING

Hals Motorværksted udfører alle former for reparation, ombygning og renovering af dit fartøj samt nybygning i jern, stål og aluminium.

Vi har gennem 50 år i branchen oparbejdet stor erfaring og ekspertise inden for renovering, reparation og nybygning af fartøjer og er din professionelle samarbejdspartner, hvis du vil have udført et grundigt og effektivt arbejde af høj kvalitet.

Totalrenoveringer
Ved indlevering af båden eller fartøjet kan vi stå for den totale entreprise fra start til slut. Vi sørger for professionelle samarbejdspartnere til udførsel af de opgaver, vi ikke selv varetager, og sørger for, at din båd eller dit fartøj bliver som nyt.​

Vi sørger for alt fra demontering af gammelt udstyr til rengøring, sandblæsning, maling, installation af nyt udstyr samt test og fejlfinding af eksisterende udstyr. Skal du have udskiftet pladerne på dækket eller have nyt styrehus, tager vi os også af det.

Kontakt os for renovering og nybyg
Hos Hals Motorværksted råder vi over en omfattende maskinpark til alle former for bearbejdning af stål og aluminium og andre metaltyper. Det giver os mulighed for at svejse og forarbejde i alle typer metaller, så vi kan stå for nye konstruktioner og nybygning af både og pramme.

Du kan trygt overlade dit fartøj til Hals Motorværksted. Vi lægger stor vægt på at varetage fartøjet, som var det vores eget og efterlader kun et resultat, vi kan stå inde for med vores faglige stolthed. Alle opgaver udføres med et højt fagligt niveau og bliver altid afleveret til den aftalte tid og pris.

Du er velkommen til at kontakte os på telefon 98 25 13 30, hvis du har spørgsmål til en konkret opgave.

Vi svejser og forarbejder i alle typer metaller!​